Faktaboks

René Étiemble
Født
26. januar 1909
Død
7. januar 2002

René Étiemble var litteraturprofessor ved Sorbonne, men også kritiker og forfatter. Med nøglebegrebet "litterær hygiejne", fællestitlen for fem bind artikler og essays 1952-1967, ville Étiemble rense litteraturvidenskaben for myter og udenomssnak, således som han også havde ønsket det med sin disputats Le Mythe de Rimbaud.

Pamfletten Parlez-vous franglais? (1964, Taler De frangelsk?) hudfletter de indtrængende anglicismer i moderne fransk, dog ikke ud fra noget nationalistisk synspunkt, for Étiemble var internationalt orienteret og beskæftigede sig med verdenslitteraturen (Confucius, 1968; Quelques essais de littérature universelle, 1982).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig