Faktaboks

Jean Rouaud
Født
13. december 1952, Campbon, Loire-Atlantique
Jean Rouaud
Jean Rouaud fotograferet i Paris den 13. januar 2006 under optagelse af udsendelsen Vol de Nuit, hvor han blev interviewet om romanen L'Imitation du bonheur.
Jean Rouaud
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Jean Rouaud er en fransk forfatter. Hans debutroman Les Champs d'honneur (1990, dansk Ærens mark, 1991) fik Goncourt-prisen. Den fulgtes hurtigt af andre, som med fri brug af selvbiografisk stof og følsom ironi fremstiller dramatiske og dagligdags momenter af en jævn families liv i det sydlige Bretagne.

Jean Rouauds forfatterskab

Efter den første roman fortsatte Jean Rouaud sin romansuite (Le Live des morts) med bøger om den tidligt afdøde far i Des Hommes illustres (1993, dansk Store mænd, 1994), om sig selv som ung (Le Monde à peu près (1996, dansk Verden — sådan set, 1997) og om sin mor (Pour vos cadeaux (1998, dansk Gaveboden, 1999 og Sur la scène comme au ciel (1999, dansk I livet som i døden, 2000).

Tematisk og stilistisk ligger han på linje med Claude Simon i sit forsøg på at genskabe scener fra virkeligheden med tilbagegreb til 1. Verdenskrig. For Jean Rouaud svarer dette til selve opfindelsen af forfatteren (L'invention de l'auteur, 2004).

I en stort anlagt roman, L'Imitation du bonheur (2006) slipper han familiekrøniken og konstruerer en fabulerende handling med baggrund i Pariserkommunen 1871.

Rouaud som litteraturteoretiker og essayist

Jean Rouaud har bidraget til romanteorien i sine litterære essays La Désincarnation om Gustave Flaubert (2001) og Misère du roman (2015), bl.a. om Marcel Prousts værk. I perioden 2011-2023 er en række selvbiografiske bøger udkommet under overskriften La vie poétique om hans eget forfatterliv; i sidste bind skriver han polemisk om sin modtagelse af Goncourt-prisen i 1990 med kritiske indslag om andre forfattere, fx Alain Robbe-Grillet.

Rouaud har publiceret en række socialt engagerede essays, oprindelig bragt i avisen L'Humanité (Tout paradis n'est pas perdu, 2016) og en pamflet mod markedssamfundet (Manifestation de notre désintérêt, 2013). Kampen for klimaet fylder i de store essays L'avenir des simples (2020) og Qui terre a, guerre a (2022), fulgt op af pamfletten Shabbat, ma terre (2023) om udpiningen af jorden frem til dens ødelæggelse i vor tid.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Darcos, Sylvie (2020). Jean Rouaud. "La source noire" de l'écriture. https://journals.openedition.org/recherchestravaux/3207
  • Lebrun, Jean-Claude (1996). Jean Rouaud. Monaco: Éditions du Rocher.
  • Narjoux, C. & G. Salvan (udg.) (2015). La langue de Jean Rouaud. Dijon: Éditions universitaires de Dijon.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig