Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jean-Paul Sartre

Oprindelig forfatter JPed Seneste forfatter sthornval

Jean-Paul Sartre. Fotografi fra 1974.

Jean-Paul Sartre. Fotografi fra 1974.

Jean-Paul Sartre, 21.6.1905-15.4.1980, fransk forfatter og filosof, en dominerende åndspersonlighed i midten af 1900-t.

Jean-Paul Sartres gennemslagsværk var L'Être et le Néant (1943, da. Væren og intet, 1966), som analyserer jeget over for omverdenen og ser forholdet mellem mennesker som et kampforhold.

Ifølge Jean-Paul Sartre fremmedgøres vi af den andens blik, der betegner et indbrud i vor verden. Menneskets frihed er frihed i en situation, frihed til at forholde sig til denne situation, til at vælge. Vi er, i Sartres gudløse univers, dømt til frihed og dermed til angst. Absurditeten i en sådan situation skal overvindes gennem engagement i et menneskeligt fællesskab.

Annonce

Den ateistiske eksistentialisme, et modstykke til Søren Kierkegaards eksistenstænkning, fandt i Sartre sin originale popularisator med L'Existentialisme est un humanisme (1946, da. Eksistentialisme er humanisme, s.å.), der betoner, at "eksistensen går forud for essensen": Mennesket skaber sig selv gennem sine valg og handlinger; ingen gudsskabt plan eller menneskenatur forudbestemmer vore valg.

Udvalgte værker oversat til dansk
La Nausée (1938, Kvalme, 1963)
Le Mur (1939, Muren, 1946)
Les Mouches (1943, Fluerne, 1946)
Huis Clos (1944, Lukkede Døre, 1946)
Les Chemins de la liberté (1945-49, Frihedens Veje, 1946-66)
L'Existentialisme est un humanisme (1946, Eksistentialisme er Humanisme, s.å.)
La Putain respectueuse (1946, Den anstændige Luder, 1947)
Baudelaire (1946, Baudelaire, 1979)
Réflexions sur la question juive (1946, Om Antisemitisme, 1948)
Les Jeux sont faits (1947, Terningerne er kastet, 1949)
Situations (ti bind 1947-76, udvalg Situationer, 1964 og Kunstneren og hans samvittighed, 1967)
Les Mains sales (1948, De urene hænder, 1949)
Le Diable et le bon Dieu (1951, Djævlen og den gode Gud, 1984)
Les Séquestrés d'Altona (1960, Fangerne i Altona, 1962)
Critique de la raison dialectique (1960, udvalg: Kritik af den dialektiske fornuft, 1972. Optakten til dette værk, Question de méthode, er oversat til dansk som Eksistentialisme og marxisme: metodeproblemet, 1969)
Les Mots (1964, Ordene, s.å.)
Plaidoyer pour les intellectuels (1972, Forsvar for de intellektuelle, 1979)

Jean-Paul Sartres absolutte frihedsbegreb måtte bringe ham i modsætning til både marxistisk og strukturalistisk tænkning, hvis determinisme Sartre til det sidste afviste.

Forholdet til marxismen var dog kompliceret af hans politiske engagement, der utvetydigt placerede ham på den intellektuelle venstrefløj.

I Critique de la raison dialectique (1960, da. Kritik af den dialektiske fornuft, 1972) argumenterer han for en overvindelse af marxismens determinisme gennem en "frigørelsens dialektik".

Det skønlitterære forfatterskab, især det dramatiske, skabte stor international opmærksomhed.

I skuespil som Les Mouches (1943, da. Fluerne, 1946) og Huis Clos (1944, da. Lukkede døre, 1946) gennemspiller han sine bærende filosofiske tanker om valgets nødvendighed og idéen om, at vi alene er vore handlinger.

Andre dramaer er Les Mains sales (1948, da. De urene hænder, 1949), La Putain respectueuse (1946, da. Den anstændige luder, 1947), Le Diable et le bon Dieu (1951, da. Djævelen og den gode Gud, 1966) og Les Séquestrés d'Altona (1960, da. Fangerne i Altona, 1962).

Stærkest i fiktionsprosaen står den korte, virtuose roman La Nausée (1938, da. Kvalme, 1963) om tilværelsens intenst oplevede absurditet og novellesamlingen Le Mur (1939, da. Muren, 1946), der fokuserer på mennesker i ekstreme situationer. En romanserie, Les Chemins de la liberté (1945-49, da. Frihedens veje, 1946-66), skulle skildre den intellektuelles politiske engagement, men Sartre opgav at fuldføre forsøget.

I Les Mots (1964, da. Ordene, 1964) fortælles ironisk og fordækt selvbiografisk om barndomsår og tidlige kriser og om forfatterskabets terapeutiske funktion i forhold til en livslang neurose. Af den øvrige, meget omfattende produktion kan nævnes Baudelaire (1946, da. 1979), Qu'est-ce que la littérature? (1948, Hvad er litteratur?), det store, uafsluttede projekt om Gustave Flaubert, L'Idiot de la famille, 1-3 (1971-72, Familiens idiot), samt hans posthumt udgivne optegnelser fra 1947-48 til en etik, Cahiers pour une morale (1983, da. Hæfter til en moral, 1995), der åbner for hjælpsomhed og generøsitet mellem mennesker, men som blev lagt hen.

Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre.

Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre.

I 1945 grundlagde Jean-Paul Sartre (med Simone de Beauvoir og Maurice Merleau-Ponty) det indflydelsesrige tidsskrift Les Temps Modernes (Moderne tider) og udsendte samtidig i de følgende tiår en lang række litterære og politiske kronikker, Situations, 1-10 (1947-64, da. udvalgte essays i Situationer, 1964).

Han forstod at bruge sin dominerende position, bl.a. til i koldkrigsperioden at fortælle venstreintellektuelle verden over det, de helst ville høre: At angribe Sovjetregimet var at tage modet fra arbejderklassen. Det medførte skarpe brud med fx Raymond Aron og Albert Camus. I 1964 afslog Sartre at modtage nobelprisen i litteratur.

Jean-Paul Sartre var (alene og sammen med Simone de Beauvoir, livsveninden) inkarnationen af den venstreintellektuelle rollemodel og fx et indlysende medlem af Russel-tribunalet. Men Sartre blev op gennem 1980'erne og 1990'erne genstand for både filosofisk og politisk omvurdering. Tilbage stod dog og står fortsat et forfatterskab, hvis bærende dele vidner markant om et heftigt engagement i tilværelsen, fra det daglige politiske livs udfordringer til eksistensens grundvilkår.

De påviselige fejl i analyser og vurderinger rokker ikke ved hans dominerende internationale placering gennem flere tiår. Få forfattere i 1900-t. nåede hans indflydelse, og næppe nogen inden for så bredt et felt, filosofisk, politisk og litterært.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Pedersen: Jean-Paul Sartre i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155754