Faktaboks

Edmond Jabès
Født
16. april 1912, Cairo
Død
2. januar 1991, Paris
Edmond Jabès

Edmond Jabès fotograferet i 1982.

Edmond Jabès
Af /Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix.

Den egyptisk-franske forfatter Edmond Jabès levede den første del af sit liv i Cairo og valgte i sine digte fra 1940'erne valgt at skrive på fransk. Han måtte som jøde forlade Egypten i 1957, da den nye nationalisme i landet blev dominerende, og rykkede naturligt til Frankrig. Hans jødiske oprindelse satte sig dybe spor i hans forfatterskab, der formulerer fundamentale livsspørgsmål i et enkelt, ophøjet stilleje.

At bygge et digterisk hus

Jabès var først inspireret af det digteriske udtryk hos Max Jacob, Paul Éluard og René Char i sin store samling Je bâtis ma demeure. Poèmes 1943-1957. Ordenes "hus" kan han kun bo i, fordi de har appelleret til ham: Det er ham, der bryder deres evige tavshed, går til kernen og hjertet i dem, som han siger, og deltager i den synlige lidelse og død. Ørkenen, sandskornet er gennemgående symboler på den intethed, der venter, men dog efterlader skriften: "En dag må man jo acceptere at tie, når ordene ikke har brug for én mere". Når stemmen ikke lyder mere, har den dog været "af blæk", ifølge titlen på en samling fra 1949.

At skrive efter Auschwitz

Det grundlæggende spørgsmål for Jabès er det evige, om man kan skrive digte efter Auschwitz. Prøver man, møder man intetheden og glemslen: "Hele verdens erindring er i et sandskorn", skriver Jabès i hovedværket Le Livre des Questions (1963, dansk Spørgsmålenes bog, 1989). I bogens dialogform og prosa slipper Jabès ikke det jødiske folks skæbne i udryddelseslejrene. "Du vil være i bogen", gentager han, men uden nogen lyriske jeg-udsagn eller følelsesmæssige tilkendegivelser. Eksilet er dominerende som tema og spiller på jødernes udvandring efter udlændigheden i Egypten: "Hvad er det, der driver mig til ørkenens kilder, som mine forfædre havde vovet sig ud til?" lyder det store spørgsmål om digtning efter tragedien.

Digteren og rabbinerne

Spørgsmålenes bog er formet som et fragmentarisk skrift. Her taler en masse imaginære rabbinere i munden på hinanden, meningsfuldt hver for sig, men uden sammenhæng. Hver enkelt "svarer på et spørgsmål med et andet spørgsmål", kun digteren, som blander sig i snakken med prosadigte om kærlighed, tør formulere svar. Men Jabès bliver til sidst på tærsklen til det skrevne ord og overlader dette til læseren, der "vandrer, barfodet, ad siderne i din bog".

Læs videre i Den Store Danske

Litteratur

  • Frank, Niels (1989). Bogen, Edmond Jabès og Spørgsmålenes bog. Den blå port, nr. 13, s. 7-18.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig