Annie Ernaux

Annie Ernaux debuterede i 1974 med den selvbiografiske roman Les Armoires vides (De tomme skabe) og fik sit gennembrud i 1984 med La Place (på dansk Pladsen, 1986) om sin far i den sociale sammenhæng. Une Femme (1988, på dansk En kvinde, 1989) handler tilsvarende om hendes mor. Med disse to bøger, skrevet i en bevidst enkel stil, skabte Annie Ernaux sin egen genre, hvor hun styrer gennem erindringer, kvindeliv og samfund.

Forfatterskabet er fortsat med ærlige og pågående selvbiografiske bøger, fx Passion simple (1992, på dansk Simpel lidenskab, 2021), en selvudleverende beskrivelse af en total lidenskab. Ernaux har selv forklaret i L'Atelier noir (2. udg., 2022) om sit skrivearbejde, det "værksted", hun arbejder i, at det grundlæggende er bestemt af usikkerhed og spørgsmål.

Hendes romaner er relativt korte og koncentrerer sig i enkeltstående oplevelser med et tydeligt præg af selvbiografi, således L'Événement (2000, på dansk Hændelsen, 2021) og Le jeune homme (2022), et erindringsbillede, som Ernaux selv kalder en "opdatering af virkeligheden". Mémoire de fille (2016) har derimod form af autofiktion, der ucensureret og i 3. person beskriver en ung kvindes første seksuelle oplevelse.

Annie Ernaux' internationale gennembrud fandt sted med den amerikanske oversættelse af hovedværket Les années 2008, på dansk Årene, 2021), en selvbiografisk skildring af en livsudvikling. Her udvikler hun over en lang tidslinje en kvindehistorie og en kollektiv erindring og viser, hvordan beskrivelsen af en hel årrække kan bære et stort, samlende projekt.

• Frankrigs litteratur
• selvbiografi

• Nobelkomitéens begrundelse

• Cahiers de l'Herne, les (2022). Annie Ernaux. Paris: L'Herne.
• Leander Fog Hansen, Else-Marie (2003). Den nøgne sandhed. Standart, 17, 1, s. 32-33.
• Skovgaard Nielsen, Bodil (2022). Selvbiografisk og intim og fuld af kollektiv erfaring. Information, 29. april 2022.
• Skårderud, Finn (2020). Annie Ernaux og den tabte tid. Interview. Information, Bogtillæg, 19. oktober 2020, s. 8-11.