Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tristan Tzara

Oprindelig forfatter HPLu Seneste forfatter Redaktionen

Tristan Tzara, egl. Samuel Rosenstock, 1896-1963, fransk forfatter af rumænsk oprindelse, som grundlagde dadaismen i Zürich i 1916 og efter 1. Verdenskrig videreførte den i Paris i samarbejde med de senere surrealister (Sept Manifestes dada, 1924).

Han adskilte sig fra dem ved at udvikle dadaismens spontane og provokerende former til en personlig, mere sammenhængende stil i teaterstykker, fx Mouchoir de nuages (1925, Skyklædet), og i digtsamlinger, bl.a. L'Homme approximatif (1931, Det tilnærmelsesvise menneske).

På dansk foreligger Femogtyve digte (oversat 2003 efter Vint-cinq poèmes), som oprindelig udkom i Zürich i 1918.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Peter Lund: Tristan Tzara i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175888