Pierre Seghers var en fransk forfatter og forlagsmand. Han udgav i årene 1939-1944 værker af digtervenner engageret i forsvar og modstandskamp, bl.a. Louis Aragon, Elsa Triolet og Paul Éluard.
Fra 1944 redigerede han i en årrække den betydningsfulde serie "Poètes d'aujourd'hui" med monografier og digtudvalg af talrige nutidige franske lyrikere. Han udgav i 1974 en længe forberedt antologi La Résistance et ses poètes med digtere, der havde været aktive i modstandskampen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.