Philippe Soupault

Sammen med surrealisten André Breton udgav Soupault de eksperimenterende tekster i Les Champs magnétiques (1920, 'Magnetfelter'). Men hans karriere som forfatter og digter forløb snart uafhængigt af surrealismen, hvis lange diskussioner om forholdet til kommunismen i årene 1925-1927 han holdt sig ude af.

Mens surrealisterne i 1920'erne genkendte deres egne bestræbelser i Soupaults tekster, tog disse snart en anden, selvstændig retning.

Soupaults første publicerede digt, "Départ" ('Afrejse', 1917) er et billede i tidens ånd, fuldt af bevægelse og tumult, hvor digtet drejer rundt om sig selv:

"Det er nu / Farvel / Folk drejer rundt / en mand gribes af uro / Kvindernes råb / omkring mig / alle løber frem skubber til mig / Nu bliver det aften / jeg fryser / Med hendes ord fører jeg hendes smil med mig."

Rejsen som sådan er et gennemgående tema i Soupaults digte hele livet, mest markant i Westwego (1922, på dansk i Westwegoo & Gravskrifter, 2005). Soupault er her inspireret af berømte rejsedigte af Guillaume Apollinaire og Blaise Cendrars og griber helt tilbage til Charles Baudelaire. Enkelte digte findes også oversat til dansk i Den Blå Port, 8/1987.

Tematisk er opbrud karakteristisk for Soupaults romaner (fx Les Dernières nuits de Paris, 'De sidste nætter i Paris', 1928. Det optræder også, men forvandlet til flugt, i hans ode til Paris, som han kom tilbage til efter krigen ("Ode à Paris", 1946, udgivet sammen med krigsdigtet "Ode à Londres bombardé", 1942).

Ved siden af litteraturen, som han dyrkede lige til sin død, bragte hans journalistiske arbejde som korrespondent ham viden om og vakte hans interesse for dokumentaristismen. Han arbejdede desuden som producer i den franske radio.

• Frankrigs litteratur
• surrealisme
• rejse
• Guillaume Apollinaire
• Blaise Cendrars
• Charles Baudelaire

• Fauchereau, Serge og Philippe Soupault (1980). Vingt mille et un jours. Entretiens. Paris: Belfond.