Faktaboks

Louis Hémon
Født
12. oktober 1880
Død
8. juli 1913

Louis Hémon var en canadisk, franskfødt journalist og forfatter. Efter nogle år i London, hvor han skrev flere romaner, rejste han til Québec i den hensigt at sende reportager om fransk Canada til parisiske dagblade. Resultatet blev imidlertid endnu en roman, bestselleren Maria Chapdelaine udgivet posthumt i 1914 som føljeton, i bogform i 1916 i Canada og i 1921 i Paris (på dansk i 1922 og igen i 1945). Hémon havde held med at give denne ungpigeroman om Maria og hendes tre friere et litterært og især politisk tilsnit, som gjorde den til model for en stribe af nationalistiske hjemstavnsromaner i tiden mellem 1. og 2. Verdenskrig i Québec.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig