Faktaboks

Henry de Montherlant

Henry Marie-Joseph Millon de Montherlant

Født
20. april 1896
Død
21. september 1972
Henry de Montherlant, 1963
Af //Ritzau Scanpix.

Henry de Montherlant var en fransk forfatter af catalansk adelig oprindelse. Han gik i katolsk skole i Paris og kæmpede derefter under 1. Verdenskrig i Nordfrankrig, hvor han blev såret. Han var et vitalt menneske, men da et tiltagende svagsyn truede ham med forfald, tog han sit eget liv.

Montherlants forfatterskab er mangesidet og søgende og kan forekomme selvmodsigende. Gennemgående er dog romanpersonernes og de dramatiske karakterers påberåbelse af høje etiske standarder.

Aristokratisme og desillusion

Gennemgående temaer i Montherlants omfangsrige produktion er dyrkelsen af sport, tyrefægtning, heltemod og mandighed med en dertil svarende misogyni (Les jeunes filles (1936-1939, dansk De unge Piger, bd. 1, 1943), som dog modificeres i dramaet Le Reine morte (1942).

Montherlant sværmede også for adelens fordums storhed og ære (Les Célibataires, 1934) og katolicismens askese. Hans aristokratiske holdning til tilværelsen afspejles i hans interesse for François-René de Chateaubriand og Alfred de Vigny og i hans kritik af tidens etiske forfald: "Det er ikke virkeligheden, der er vulgær", skriver han i sine Carnets (Notesbøger), "men idealet". Synspunktet ligger bag romanen Le Chaos et la nuit (1963), hvor man følger en desillusioneret spansk anarkist i hans franske eksil, hans kaotiske tilbagevenden til tyrefægtningernes Spanien, hans dødsdrift mod natten og hans endegyldige arrestation.

Dramatiske modsætninger

Størst litterær betydning fik Montherlants teaterstykker (Fils de personne, 1943, Søn af ingen), især de historiske. Det mest kendte er Port-Royal (1954, dansk 1969), om Ludvig 14.'s forsøg på at tvinge de jansenistiske nonner til at underkaste sig den katolske kirkes rette lære, og La Reine morte (1942, dansk Den døde dronning, 1958), som fremstiller en højspændt konfrontation af to stærke kvindeskikkelser, der ikke vil lade sig noget byde af magtens mænd, men til sidst dog bukker under for realpolitikkens hårde lov: "Jeg er ikke god, må kong Ferrante tilstå, jeg er som de andre."

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig