Faktaboks

André Malraux
Født
3. november 1901, Paris, Frankrig
Død
23. november 1976, Créteil, Frankrig
André Malraux
Forfatteren og politikeren André Malraux fotograferet i 1974.
André Malraux
Af /Akg-Images/Ritzau Scanpix.

André Malraux var fransk forfatter, politiker og kulturminister. Han slog for alvor igennem med La Condition humaine (1933, på dansk Menneskets lod, 1950), der fik Goncourt-prisen. Med sin egen aktive deltagelse i den franske modstandskamp fra 1943 og befrielsen af Alsace i 1945 fik Malraux en plads i historien.

Skønlitterære forfatterskab

La Condition humaine foregår ligesom debutromanen Les Conquérants (1928, dansk Erobrerne, 1945) under den kinesiske borgerkrig, som Malraux havde fulgt på nært hold. Romanen La Voie royale (1930, dansk Kongevejen, 1994) afspejler hans fascination af Fjernøsten udtrykt i essayet La Tentation de l'Occident (1926), der er formet som en brevdiskussion om Østens og Vestens kulturer. I L'Espoir (1937, dansk Håbet, 1954) omsatte han sine oplevelser fra Den Spanske Borgerkrig, hvori han deltog på republikansk side, i en romanform, der gengiver krigens mareridt og tankerne om den i dialoger ført af de deltagende. I samspil med en ofte spændende handling behandler Malraux' romaner den dybe eksistentielle konflikt, der udspiller sig i krigen og kampen for menneskeværdighed i en meningsløs tilværelse. Malraux fik hermed stor betydning for Albert Camus' forfatterskab.

Kunstkritik

I efterkrigstiden udgav Malraux en række kunstkritiske værker, bl.a. Le Musée imaginaire (1947) med reproduktioner ledsaget af tanker om museumskulturen, og de form- og stilhistorisk anlagte fremstillinger i Les Voix du silence (1951) og La Métamorphose des dieux (1957, 1974, 1976). Malraux' arbejde med kunst førte naturligt til hans stort anlagte program med kulturhuse rundt om i Frankrig.

Politisk virke og erindringsværker

Som politiker blev Malraux gaullismens kulturelle talerør, ikke mindst som kulturminister under Charles de Gaulle (1959-1969). Herom skrev han Les Chênes qu'on abat (1971, De ege, man fælder), en slags "gaullismens testamente", udformet som en mere eller mindre fiktiv dialog mellem ham selv og generalen.

Hertil kom erindringsværker, specielt Antimémoires (1967, dansk Antimemoirer, 1969), som han reviderede frem til sin død, og som blev udgivet posthumt under titlen Le Miroir des limbes (1976). Disse erindringers slående blanding af kendsgerninger og fri fantasi, fx i den selvstændige Les Noyers de l'Altenburg (1943), flytter den egentlige oplevelse fra virkeligheden over i den skriveproces, som kan give virkeligheden mening.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Nykrog, Per (1968). André Malraux. Fremmede digtere i det 20. århundrede, red. Sven Møller Kristensen, bd. 2, s. 605-619. København: Gads forlag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig