Faktaboks

André Gide

André Paul Guillaume Gide

Født
22. november 1869, Paris
Død
19. februar 1951, Paris
André Gide.
André Gide.
Af .

André Gide i 1893 under sit første besøg i Nordafrika som ung livsnyder, løst fra alle sociale bånd. Familier, jeg hader jer! udbrød han i Jordens frugter.

.

Den franske forfatter André Gide var i et halvt århundrede en hovedskikkelse i Frankrigs intellektuelle liv. Han prægede kulturlivet, spillede en afgørende rolle for anerkendelsen af homoseksualitet med selvskildringen Si le grain ne meurt (1924, dansk titel Hvis Hvedekornet ikke dør, 1943) og fornyede fransk romankunst med hovedværket Les Faux-Monnayeurs (1925, dansk titel Falskmøntnerne, 1941).

Først og fremmest er Gide den betingelsesløst ærlige udforsker af sit eget sind (Journal, 1889-1939). Gide modtog Nobelprisen 1947.

Et selvskildrende forfatterskab

Han debuterede med symbolistisk poesi og lyrisk prosa, Les Nourritures terrestres (1897, dansk titel Jordens frugter, 1963), men allerede i 1902 fandt han sin egen psykologisk dybtborende tone og klassiske stil med L'Immoraliste (dansk titel Den umoralske, 1939) om historikeren Michel, der under en rejse til Algeriet forlader sin dødssyge hustru for at strejfe omkring med drengen Moktir.

Opvæksten i en dybt religiøs calvinistisk familie og det betændte forhold til kusinen, som han senere giftede sig med i et aldrig fuldbyrdet ægteskab, skildres i La Porte étroite (1909, dansk titel Den snævre Port, 1940). I den gribende dagbogsroman La Symphonie pastorale (1919, dansk titel Gertrude, 1947) gennemspilles konflikten mellem åndens og kødets kærlighed og mellem katolsk og protestantisk etik.

Gide, romanfornyeren

Gides første succes var den grotesk-humoristiske skandaleroman Les Caves du Vatican (1914, Vatikanets kældre, 1942), men kun Falskmøntnerne fremstår som et helstøbt fiktionsværk. Som den første i Frankrig indførte Gide heri en spejlkomposition, som skulle få afgørende betydning for 1950'ernes roman: Romanen som refleksion over den roman, vi er i færd med at læse.

Gide tog ivrigt del i samfundsdebatten og nærmede sig kommunismen, men en rejse til USSR (Retour de l'URSS, 1936) fik ham til at vende tilbage til en individualistisk kritisk holdning til alle ideologier, ligesom læremestrene Michel de Montaigne og Stendhal.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Walker, David H. (ed.) (1996). André Gide. London: Longman.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig