Faktaboks

Max Jacob
Født
12. juli 1876, Quimper, Bretagne
Død
5. marts 1944, Drancy, ved Paris
Max Jacob i 1934
Af /Library of Congress.

Den franske digter Max Jacob tog som så mange forfattere springet fra et lukket miljø i provinsen til Paris. Her forsøgte han sig først med at udgive fortællinger for børn, men via bekendtskabet med Pablo Picasso og Guillaume Apollinaire slog han ind på digtningen og endte med at få betydning for den franske surrealisme. Han står i det hele taget, sammen med Apollinaire, som en af de første moderne digtere i 1900-tallet i Frankrig.

Drøm og hallucination

Jacob hentede for en stor del sin inspiration i drømme og hallucinationsagtige billeder. Der er langt fra hans digte til al tidligere lyrik, som det tydeligt ses i hovedværket Le Cornet à dés (1917, 'Raflebægeret'), hvor prosadigte med opfindsomhed og fantasi skaber, hvad Jacob i sin indledning kalder en "situation". Samlingen følges af Le Laboratoire central (1921), der samler versificerede digte fra 1903 til 1921, og flere andre tekster, bl.a. romaner.

Jacob, der var af jødisk herkomst, konverterede til katolicismen i 1909, efter at Kristus selv havde vist sig for ham, og hans kristne tro præger tekster som Visions infernales (1924, Helvedesvisioner). Han levede i perioder et tilbagetrukket klosterliv, men blev arresteret af tyskerne i februar 1944 og døde i fransk koncentrationslejr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig