Alain-Fournier fik som krigsoffer og forfatter til en af sin generations mest læste romaner, Le Grand Meaulnes (1913, dansk Min store Ven, 1942), mytisk status for fransk ungdom i 1920'erne. Bogen har med sin halvt drømmeagtige, halvt realistiske univers lige siden udgivelsen haft et stort publikum.
Romanen gengiver en drøm om absolut kærlighed, om det uopnåelige, og den bringer mindelser om romantikeren Gérard de Nervals univers. Den er samtidig bemærkelsesværdig ved selve uklarheden om udfaldet af lidenskaberne og en modernistisk fordobling af personerne, der medfører sære spejlinger og projektioner. Alain-Fournier bruger dagbogsformen til at udtrykke hovedpersonens søgen, men også selve formen smuldrer til sidst. Romanen er i mere end én forstand et enestående litterært værk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.