Faktaboks

Louise Colet

Louise Revoil de Servannes

Født
15. september 1810, Aix-en-Provence, FRankrig
Død
8. marts 1876, Paris, Frankrig
Portræt af Louise Colet
Portræt af Louise Colet af Franz Xaver Winterhalter fra ca. 1840.
Af .

Louise Colet debuterede på den franske litteraturscene med digtsamlingen Fleurs du Midi (1836, 'Sydfranske blomster'). Hendes epigonagtige romantiske tone gjorde dog en karriere som lyriker vanskelig på trods af, at hun i 1838 fik Det Franske Akademis pris.

Hun dyrkede adskillige af tidens skønånder og havde fra 1846 til 1854 med afbrydelser et forhold til Gustave Flaubert, hvis breve til hende – han tøvede ikke med at støtte hendes digteriske forsøg – rummer nogle af hans vigtigste æstetiske, teoretiske formuleringer.

En overset feministisk skikkelse

Louise Colet måtte tåle en vis hån for sine mange kærlighedsforbindelser og for sin lyrik. Hun var imidlertid en mærkelig selvstændig skikkelse, feminist og forfatter til romaner, der utilsløret var rettet mod hendes elskere. Dertil var hun antiklerikal, beundrer af Victor Hugo og tilhænger af Pariserkommunen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig