Henri-Frédéric Amiel var en fransksproget schweizisk forfatter. Efter studieår i Berlin og Heidelberg, hvor han blev grebet af hegelianismen, blev han i 1849 først professor i æstetik og fransk litteratur, dernæst i filosofi i sin hjemby Genève, hvor han blev bindeled mellem tysk romantik og fransk åndsliv. Den sky ungkarl levede et roligt liv, der var præget af senromantikerens eksistentielle angst og Arthur Schopenhauers pessimisme.
Henri-Frédéric Amiel
Faktaboks
Henri-Frédéric Amiel
- Født
- 27. september 1821, Genève, Schweiz
- Død
- 11. maj 1881, Genève, Schweiz
Dagbogen – et livsværk
Amiel begyndte allerede i 1839 at nedfælde sine selvransagelser i en dagbog, der ved hans død omfattede 17.000 pertentligt beskrevne kvartsider, udgivet flere gange posthumt i en renset og rettet form under titlen Fragments d'un journal intime (1883-1887). Efter forskellige tilløb udkom endelig i perioden 1976-1993 en samlet, teksttro udgave. Undervejs havde det stået klart, at Amiel i virkeligheden havde foregrebet dybdepsykologiens analyser af jegets flydende natur, og genren "journal intime" havde dermed fået en vigtig plads i fransk litteratur.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.