Eugène Labiche var den lystigste af 1800-tallets franske komedie- vaudevilleskrivere. Han havde en særlig evne til rammende at parodiere tidens sproglige klichéer, som han fandt hos borgerskabet – og til borgerskabets egen store morskab, fx "Ikke for at prale, men hvor er det dejlig varmt i dag", fra Vingt-Neuf degrés à l'ombre, 1873, '29 grader i skyggen').
Alene, eller sammen med andre, skrev han langt over 100 stykker (173 efter den seneste optælling). Han drev genren til det yderste med hensyn til effektfuld intrige og barok situationskomik, mens hans samtidskritik var noget mere neddæmpet. På dansk foreligger bl.a. En italiensk stråhat (1852), som også er filmatiseret af René Clair i 1927.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.