• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arthur Rimbaud

Oprindelig forfatter HPLu Seneste forfatter Redaktionen

Arthur Rimbaud, 1854-1891, fransk digter. Hans få hektisk produktive år 1870-74 markerer litteraturhistorisk et brud med de sidste udløbere af den romantiske lyrik. Med sin geniale sans for at skabe billedmættede, ofte heterogene forestillingsverdener i et formsprog inspireret af Charles Baudelaire blev Arthur Rimbaud en referencefigur, ja, en kultskikkelse for mange modernistiske digtere i 1900-t.

Arthur Rimbaud kom fra et lukket småborgerligt miljø i den lille nordfranske by Charleville, hvor han i 1870, under indflydelse af parnassismen (se parnassisterne), skrev sine første digte, bl.a. "Ophélie" og "Le Dormeur du val" (Den sovende i dalen).

Efter et par ophold i Paris i 1871 skiftede han signaler, og man kan i hans seer-breve læse om hans stræben mod noget nyt og "ukendt", der kan finde digterisk udtryk i visioner efter en "forstyrrelse af alle sanserne".

Annonce

Hans store digt "Le Bateau ivre" fra samme år (Det berusede skib, udgivet 1883), der giver et nærmest mytisk billede af digteren i denne nye fantasiverden, lever fuldt op til hans poetik.

Fra efteråret 1872 til foråret 1873 opholdt Arthur Rimbaud sig i Bruxelles og London i selskab med digtervennen Paul Verlaine, hvis stil han forbigående lod sig påvirke af, men samværet fik en brat ende, da Verlaine under et skænderi sårede ham med et pistolskud.

Rimbauds selvopgør i prosaværket Une Saison en enfer (trykt på hans egen foranledning 1873, men ikke solgt, da. En tid i helvede, 1949, 1972, 1998) reflekterer disse forhold, men er i øvrigt en status over Rimbauds egen digtning, hvorfra han citerer og forklarer nogle højdepunkter udsprunget af seer-poetikken og tanker om digtersprogets "alkymi".

Den meget sammensatte tekst udtrykker digterens "forbandelse": Træthed og desillusion over tilværelsen og den nye digtnings umenneskelige krav, ledsaget af en higen efter det opbrud, han skulle realisere få år senere.

Sandsynligvis både før og efter denne tekst arbejdede Rimbaud på sit hovedværk, en række prosadigte, udgivet uden forfatterens vidende ( i Verlaines redaktion) i tidsskriftet La Vogue i 1886 under titlen Illuminations (da. Illuminationer, 1949, 1970, 2007), sammen med Une Saison.

Digtene er en radikal udvikling af hans poetik med visioner af fantastiske universer, hvor landskaber henter elementer fra nær og fjern, og forskellige tidsafsnit i jegets liv bringes sammen i mærkelige tætføringer. Som i Une Saison lægger Rimbaud også her eksplicit afstand til visionerne.

Da Arthur Rimbaud i 1875 var holdt op med at skrive, påbegyndte de rejser, der i 1880 førte ham til Aden og Harar, hvor han ernærede sig som handelsmand. Han vendte i 1891 syg tilbage til Frankrig og døde på et hospital i Marseille, 37 år gammel.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Peter Lund: Arthur Rimbaud i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151638