Faktaboks

Victor Hugo

Victor Marie Hugo

Født
26. februar 1802, Besançon
Død
22. maj 1885, Paris

Victor Hugo.

.

Victor Hugo er den dominerende skikkelse i den franske romantik og med sin vidtspændende produktion en af 1800-tallets betydeligste forfattere. Han var banebrydende for romantikken i 1820'erne, blev igennem et langt liv forvalter af dens menneskesyn og efter århundredets midte dens eneste egentlige arvtager. Hugo var i alt, hvad han skrev, dybt overbevist om digterens moralske og civiliserende rolle i en tid med politiske og sociale omvæltninger og fastholdt på trods af alt, også sin egen tvivl, en idealistisk fremtidstro befordret af tillid til forsynet. Han bidrog med værker i alle genrer til den litterære og kunstneriske romantik og fik den til at holde som litterær strømning hele sit liv.

Hugos romantiske æra

Frem til Julirevolutionen i 1830 var den unge romantiker Hugo engageret i den litterære debat i tidsskrifterne Le Conservateur littéraire og La Muse française. En række oder i samlinger fra 1822-1828 udtrykker hans royalistiske holdning, fulgt af de upolitiske og eksotiske digte Les Orientales (1829).

Hans første romaner, Bug-Jargal (1820, 1826, da. 1830, 1920) om et slaveoprør på Santo Domingo og Han d'Islande (1823), der er inspireret af den gotiske eller "sorte" roman, følges af Le Dernier Jour d'un condamné (1829, dansk Den Dødsdømtes sidste Dag, 1862), som viser Hugos modstand mod dødsstraffen.

Den historiske roman Notre-Dame de Paris (1831, dansk Notre-Dame-Kirken i Paris, 1883, 1930) med dens modsætninger mellem det hæslige og det skønne, høj og lav, er en dramatisk videreudvikling af Walter Scott og den historiske roman og det foreløbige højdepunkt i hans romanværker.

Men det er inden for teatret, med teorien om det realistiske romantiske drama i forordet til Cromwell (1827) og dramaer som Marion Delorme (1829, premiere 1831), Hernani (1830, dansk 1946) og Ruy Blas (1838), at Hugo slår sit navn fast med stykker struktureret over voldsomme spændinger og moralske og psykologiske konflikter, der giver en moderne form til de bedste traditioner i fransk teater.

Digterens dunkle side

Karakteristisk for den modsætningsfyldte Hugo udgav han parallelt med den direkte publikumskontakt på teatret fire helt personlige digtsamlinger, hvor private problemer, politiske spørgsmål og den kristnes tvivl endevendes: Les Feuilles d'automne (1831, Efterårsblade), Les Chants du crépuscule (1835, Skumringssange), Les Voix intérieures (1837, Indre stemmer) og Les Rayons et les Ombres (1840, Stråler og skygger). Hans allerstørste digtsamling, Les Contemplations (1856, Kontemplationer), "en sjæls historie" fuldendt i hans politiske eksil, er også den mest personlige med digte om barndommen, ungdommen, kærligheden, troen og tvivlen efter tabet af datteren Léopoldine i en drukneulykke.

Den politiske kamp

Allerede i 1840'erne slog ind på en politisk karriere gennem medlemskab af Det Franske Akademi og det franske Overhus. Februarrevolutionen 1848 lod ham ikke kold: Han valgtes som deputeret og indtog snart stærkt socialt engagerede standpunkter svarende til sit romantiske humanistiske grundsyn og ønsket om social retfærdighed. Men da et statskup havde banet vej for Napoleon 3.s kejserrige, måtte Hugo gå i eksil. Ude på Kanaløerne Jersey og Guernsey skriver han nu de satiriske digte Les Châtiments (1853) vendt mod kupmageren, som han også revser i et essay med den betegnende titel Napoléon-le-Petit, Napoleon den Lille. Men frem for alt færdiggjorde han romanen Les Misérables (1862, forkortet på dansk fra 1862 og frem til 1894; første uforkortede De elendige, 2014), en vældige fresko komponeret på baggrund af Frankrigs historie fra Napoleonstiden til begyndelsen af 1830'erne, hvor man følger helteskikkelsen Jean Valjean gennem prøvelser og fristelser frem til lutring og ophøjelse: et næsten bibelsk drama i romanform, der ligesom Notre-Dame de Paris er blevet filmatiseret og har givet inspiration til en musical.

Romantiker til det sidste

Fra Victor Hugos begravelsesceremoni den 1. juni 1885 ved Triumfbuen (maleri af Jean Béraud). To millioner fulgte Victor Hugos kiste til Pantheon.

Byline: Akg-Images/Ritzau Scanpix.

Hugos historiske visioner blev også foldet ud i La Légende des siècles, Århundredernes legende, en kæmpestor digtsamling med billeder fra menneskehedens historie (1859, 1877, 1883), og i den historiske roman Quatrevingt-Treize (1874, dansk 1793, 1874) om Vendée-oprøret mod Republikken, ikke uden kritiske hentydninger til samtiden som i romanerne Les Travailleurs de la mer (1866, dansk Havets Arbejdere, 1919) og L'Homme qui rit (1869, dansk Manden der ler, 1870, 1984). Som romantiker til det sidste søgte Hugo i disse episke tekster at fremstille individets kamp mod en overmagt af særinteresser og ondskab. De større visioner af mennesket over for det transcendente gav han digterisk form i tekster som Dieu (Gud) og La Fin de Satan (Satans endeligt), der forblev uafsluttede. Ligesom essayet William Shakespeare (1864) viser de ham som den filosofiske tænker, han også var, med digterens uovertrufne sprogkraft og billedfantasi.

Victor Hugo havde som forfatter betydning for samtidens billedkunst, men han var også selv en fremragende tegner. Fra tidlige rejseskitser udført med blyant eller pen blev hans tegnekunst med tiden mere kompleks. Hugos romantiske visioner, ofte udført med alkymistiske blandinger af blæk, kaffe og sod, nåede et højdepunkt med tegningerne til hans egen bog Havets Arbejdere (1866).

Litteratur

  • Bénichou, Paul (1988). Hugo. Les mages romantiques. Paris: Gallimard.
  • Bille Jørgensen, Steen (2008). Frihed og sprog – digteren i historien. Romantikkens verden. Natur, menneske, samfund, kunst og kultur (red. Ole Høiris og Thomas Ledet). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
  • Lund, Hans Peter (2002). Victor Hugo. Fatalité et destinée – une aventure romantique. RIDS, nr. 153. København: Romansk Institut.
  • Vargas Llosa, Mario (2004). La tentación de lo imposible. Madrid: Editorial Alfaquara. Også på fransk og engelsk.

Læs videre i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig