Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Madame de Staël

Oprindelig forfatter HPLu Seneste forfatter Redaktionen

Madame de Staël. Maleri af François Gérard, udført efter hendes død i 1817. Empirekjolen hørte tiden til, men turbanen var forfatterens personlige særkende. Maleren har tydeligvis, ligesom flere af Staëls samtidige, bl.a. Benjamin Constant, været betaget af hendes imponerende udstråling. Maleriet findes på Château de Coppet, som hendes far, Jaques Necker, Ludvig 16.s finansminister, erhvervede i 1784. Slottet, der ligger ved Genèvesøen, rummer mindestuer for bl.a. Madame de Staël.

Madame de Staël. Maleri af François Gérard, udført efter hendes død i 1817. Empirekjolen hørte tiden til, men turbanen var forfatterens personlige særkende. Maleren har tydeligvis, ligesom flere af Staëls samtidige, bl.a. Benjamin Constant, været betaget af hendes imponerende udstråling. Maleriet findes på Château de Coppet, som hendes far, Jaques Necker, Ludvig 16.s finansminister, erhvervede i 1784. Slottet, der ligger ved Genèvesøen, rummer mindestuer for bl.a. Madame de Staël.

Madame de Staël, egl. Anne Louise Germaine de Staël-Holstein, 1766-1817, f. Necker, fransk forfatter af schweizisk oprindelse. Madame de Staël havde sin baggrund i det førrevolutionære, højere parisiske borgerskab — faderen var finansminister, moderen holdt, som hun selv senere, en betydelig litterær salon — og tanker fra oplysningstiden præger hendes første værker om Rousseau (1788), hos hvem idéen om individets selvstændighed fængsler hende, og om lykkebegrebet i en samfundsmæssig sammenhæng (De l'Influence des passions sur le bonheur des individus et des nations, 1796). Begge spørgsmål spiller en vigtig rolle i brevromanen Delphine (1802) og i den stort, næsten kulturhistorisk anlagte roman Corinne ou l'Italie (1807, da. Corinna eller Italien, 1824-25), begge om kvindeskæbner, hvor lidenskaber og politisk-sociale bindinger strides.

Madame de Staëls eget liv var stærkt omtumlet. Hendes indstilling til revolutionen såvel som til Napoleon var først positiv, bestemt af hendes fremskridtstro, siden afgjort kritisk, og i begge forbindelser måtte hun gå i eksil, mest på familiens slot Coppet ved Genèvesøen. Herom skrev hun Dix années d'exil (posth. 1821, da. Ti Aar i Landflygtighed, 1913). Hendes europæiske berømmelse efter det litteratursociologiske essay De la Littérature considerée dans ses rapports avec les institutions sociales (1800, da. Litteraturen og samfundet, 1973), om tid og steds påvirkning af litteraturen, men også hendes personlighed trak adskillige berømtheder til, brødrene Schlegel ikke mindst.

Efter en rejse til Goethes Weimar og til Berlin begyndte hun, støttet af August Wilhelm Schlegel, udarbejdelsen af sit hovedværk, De l'Allemagne (forbudt af Napoleons censur 1810, udg. i London 1813, Berlin 1814, Paris 1820/21), en forhåndsindtaget indføring i samtidig tysk litteratur og tænkning, hvis betydning for den franske romantik næppe kan overvurderes.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Peter Lund: Madame de Staël i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163910