Jean (Jan) Potocki

Jean Potocki var dybt præget af oplysningstidens franske filosoffer. Foruden rejseberetninger udgav han især værker om de slaviske folks historie, sprog og etnografi. I 1788 blev han indvalgt i det polske parlament i Warszava, men efter Polens anden deling i 1793 trak han sig ud af politik, fortsatte sine rejser, videnskabelige studier og udgivelser og helligede sig sit skønlitterære forfatterskab.

Det omfatter først og fremmest den store roman Manuscrit trouvé à Saragosse (første, delvise udgave 1804-1805, komplet posthum udgave 1989, på dansk Manuskriptet fra Zaragoza, 1995), som han arbejdede på fra 1797 til sin død for egen hånd. Romanen, der aldrig udkom på fransk i sin helhed i Jean Potockis levetid, men siden 1847 har foreligget i en polsk oversættelse, har efter den første komplette udgave i Paris 1989 vakt stor opmærksomhed.

Bogen har form af en fortællingskreds med udgangspunkt i en ung vallonsk officer, Alphonse van Wordens, beretning. I 1739 krydser han Sierra Morenas uvejsomme bjerge, som viser sig at være hjemsted for en maurisk slægt, hvis historie og fremtid hans egen skæbne på mystisk vis er viklet ind i. Mængden af indskudte, underholdende og ofte fantastiske fortællinger giver Jean Potocki lejlighed til med lidenskab, ironi og sort humor at gennemspille et stort antal såvel tidstypiske som evigt aktuelle eksistentielle temaer.

• Frankrigs litteratur
• fantastisk fortælling

• Caillois, Roger (1958, 1972). Préface. Jean Potocki: Manuscrit trouvé à Saragosse. Paris: Gallimard.