Pierre Carlet de Chamblain de Marivaux, 1688-1763, fransk forfatter. Han er mest kendt for sine rokokokomedier, men hans journalistik og romaner vinder ham stadig nye læsere. Le Spectateur français (1721-24) var med til at skabe en fransk tidsskriftkultur efter engelsk forbillede. "Tilskueren" har det håb, at han ved at lade sig stimulere af "tilfældet" og "lejligheden" kan komme med nogle idéer, der ikke er så fremmede for læseren som dem, man møder i de mere regelbundne skriveformer. Den samme vilje til at give den litterære meddelelse et mere spontant og direkte præg ligger bag de to romaner fra Marivaux' mesterår, La Vie de Marianne (1731-42) om den forældreløse unge pige, der får familie og position, og Le Paysan parvenu (1734-35) om bondedrengen Jacob, der hæver sig over sin stand, godt hjulpet af sin robuste charme. Handlingen er imidlertid ikke ført igennem til den lykkelige slutning, og ret beset handler romanerne ikke så meget om at komme frem i verden som om at gennemskue den og overleve med selvrespekten i behold. Det var på teatret, Marivaux fejrede sine største triumfer med de stykker, han skrev til de italienske skuespillere i Paris. Her mødes Harlekin og Columbine med traditionen fra Molière, og de banale forvekslingskomedier får nyt liv i et subtilt spil, hvor personerne sætter hinanden på prøve og lader sig overraske af kærligheden, fx i La Surprise de l'amour (1722, Kærlighedens overrumpling). Bedst kendt i vort hjemlige repertoire er komedier som Den dobbelte troløshed og Et spil om kærlighed og tilfældighed.