Faktaboks

Savinien de Cyrano de Bergerac
Født
1619
Død
1655

Savinien de Cyrano de Bergerac, 1619-1655, fransk forfatter, kendt af eftertiden for sine fantastiske skildringer af rejser til Sol og Måne. Endnu mere kendt er dog myten om Cyrano som krigeren med stor næse og tilsvarende hjerte i Edmond Rostands drama Cyrano de Bergerac (1897).

Digtningen blev det sted, hvor Cyrano varigst udfoldede sin frihedstrang. Den viser sig i såvel komedie, Le Pédant joué (1645, Den narrede Pedant), som tragedie, La Mort d'Agrippine (1653, Agrippines død), men kommer dog stærkest til sin ret i de fantastiske fortællinger, oftest omtalt under titlen L'Autre Monde (da. Rejsen til månen; Rejsen til solen, 1980). Disse fabulerende skildringer, der først blev udgivet i årene efter Cyranos død, viser ham som en barokdigter, hvis antiautoritære inspiration afdækker en ateistisk materialisme fuld af tillid til det frie menneskes fornuft og besindighed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig