Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

Pierre Corneille

Oprindelig forfatter JPed Seneste forfatter JPed

/@api/deki/files/5541/=ud_a_118162.mp3?revision=2

Pierre Corneille, 6.6.1606-1.10.1684, fransk dramatiker, et af fransk teaterdigtnings største navne. Selvom Pierre Corneille især er blevet stående i litteraturen som tragediedigter, begyndte han i komedien, og også her viste han originale træk. Fra slutningen af 1620'erne lod han opføre og trykke en række komedier, der udspilles i samtiden, har en letløbende dialog og en ungdommelig erotisk tone.

To komedier skiller sig ud, La Place Royale (1634, da. Alidor, 1752) pga. sin ekstravagante hovedperson, der sætter friheden over alt andet, selv sin kærlighed, og L'Illusion (1636), fordi denne komedie kan ses som den unge provinsadvokat Corneilles definitive kærlighedserklæring til teatret, idet stykket på ægte barokvis leger med et skuespil indlagt i skuespillet. Corneille genfinder komediegenren i 1643 med Le Menteur (da. Løgneren, 1963).

Samme år som L'Illusion opførtes Corneilles hovedværk Le Cid (Sejrherren, opført i København 1953). Med denne tragi-comédie, hvis stof Corneille hentede i spanske romancer, kulminerer forfatterskabet: ungdommelig friskhed i kærlighedsskildringen og begejstret vilje til at løfte moralske krav.

Annonce

Le Cid er et heltedrama, der viser den unge Rodrigues kamp for at leve op til slægtens æreskrav; anledningen hertil bliver først en duel mod hans elskede Chimènes far, dernæst en kamp mod mauriske styrker i overtal, som han heltemodigt slår tilbage, hvorefter de giver ham hædersnavnet Cid. Men skuespillet er først og fremmest et kærlighedsdrama, hvor Rodrigue og Chimène af fædrenes konflikt tvinges til en hævn, der er smertelig for begge.

Konflikten mellem pligt og kærlighed er dog en falsk konflikt, idet den, der ikke søger pligten, mister sin ære, og dermed også den elskede. Ved hjælp af stykkets kongeskikkelse lykkes det Corneille at finde en ikke-tragisk løsning på de elskendes problemer. Le Cid, der blev en vældig publikumssucces, gav samtidig anledning til en langvarig akademisk strid, hvor Corneille pedantisk blev bebrejdet sine mange overskridelser af de klassiske "regler", netop det der gør, at stykket har bevaret sin ungdommelige friskhed.

Corneille fortsatte gennem de følgende årtier sin omfattende produktion for Théâtre du Marais i Paris med værker som Horace (1640) og Cinna (1641) som de kendteste; det første samlet om fædrelandets krav til den enkelte, det andet om politisk magtspil og kejserens højsind over for et komplot. Polyeucte (1643), om det kristne martyrium, blev opført i Danmark i 1764.

I alt 32 skuespil skrev Corneille frem til 1674, hvor karrieren sluttede med Suréna, en tragedie, hvis helt har opgivet kampen mod omgivelsernes uforstand og ondskab.

Karakteristisk for en stor del af produktionen er, at stoffet hentes fra den romerske historie, og at hovedfigurerne fremtræder som sammensatte, usædvanlige personligheder, der kan vække snart beundring (fx Nicomède, 1651), snart skrækblandet forundring som de kvindelige figurer Médée (1635) og Cléopâtre i Rodogune (1645). Intrigen er ofte af politisk art, og temaer som ære og åndelig storhed gennemsyrer de energiske og retorisk meget velformede replikker.

Corneille har bevaret sin position som en levende del af fransk teatertradition, ligesom litteraturhistorikere fortsat dyrker ham. Danske bidrag til denne status er Valdemar Vedels indgående præsentation Corneille og hans Samtid (1927), der senere blev oversat til fransk, og Ebbe Spang-Hanssens studie Corneilles livsfilosofi (1964), der understreger Corneilles neostoicistiske udgangspunkt.

En anden fortolkning af forfatterskabet kunne vise spændingen mellem et temperament dybt præget af baroktidens overmod og frihedstrang over for viljen til at underkaste sig klassicismens strenghed og dæmpende krav. I denne dynamik henter Corneilles teater en betydelig del af sin overlevelseskraft.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Pedersen: Pierre Corneille i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59031