Paul Scarron, 1610-1660, fransk forfatter. Hans værker omfatter såvel burlesk poesi som dramaer efter spansk model og noveller, hvoraf en, "La Précaution inutile", inspirerede Molière til Fruentimmerskolen. Hans hovedværk er dog romanen om en omrejsende skuespillertrups fortrædeligheder, Le Roman comique (1651-57). Her kommer Scarrons komiske talent fuldt ud til sin ret i en af de få romaner fra perioden, der fortsat læses.