• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicolas Boileau

Oprindelig forfatter MGre Seneste forfatter Redaktionen

Nicolas Boileau. Stik af Drevet efter maleri af Rigaud, som viser den kritiske skribent, der med sin berømte poetik for eftertiden dog kom til at stå som garant for klassicismens traditioner.

Nicolas Boileau. Stik af Drevet efter maleri af Rigaud, som viser den kritiske skribent, der med sin berømte poetik for eftertiden dog kom til at stå som garant for klassicismens traditioner.

Nicolas Boileau, egl. Boileau-Despréaux, 1636-1711, fransk forfatter. Boileau blev født i en velhavende familie som nummer 15 af 16 børn.

Efter en solid skolegang læste han teologi og jura, men faderens død gjorde det allerede i 1657 muligt for ham at leve af sin arv og hellige sig litteraturen.

De tidlige Satirer fra 1660'erne (da. Straffedigte, 1723-27) hylder Molière og latterliggør opblæsthed og poseren. Boileau skrev også en Art poétique på vers (1674) og læste selv op af den i de litterære saloner. Den indskærper de gængse kriterier for, hvad den gode smag kan anerkende som smukt, sådan som Chapelain, d'Aubignac mfl. for længst havde formuleret dem.

Annonce

Poetikken lægger vægt på, at de "noble" genrer som tragedie og epos skal hente deres stof i oldtiden og forsøge at efterligne antikke forbilleder, ligesom også reglen om tidens, stedets og handlingens enhed i dramaet skal overholdes.

Boileaus karriere tog en officiel drejning, da han blev medlem af Académie française, kom på kongens lønningsliste og blev udnævnt til hofhistoriker ligesom Jean Racine. I mange år skrev Boileau under kongelig protektion, men måtte i sin alderdom lide den tort, at Ludvig 14. selv forbød ham at udgive en satire mod jesuitterne.

Teksten havde — naturligvis — cirkuleret "under frakken", men blev først udgivet efter Boileaus død. Som professionel forfatter og kritiker er han et tidligt eksempel på kampen for at udtrykke sig frit.

Boileau var kritisk over for sin tid og delte ikke den udbredte opfattelse, at Ludvig 14.s regeringstid kunne stå mål med Perikles' tidsalder i det gamle Grækenland eller den romerske guldalder under Augustus. Det er derfor lidt ironisk, at Boileaus prestige i eftertiden især skyldes hans rolle som vejviser til den franske klassicisme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Grevlund: Nicolas Boileau i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49103