Marie de Rabutin-Chantal Sévigné, Madame de Sévigné, 1626-1696, fransk forfatter, hvis værk udelukkende består af breve. Som ung enke levede hun standsmæssigt i Paris og på sit slot Les Rochers i Bretagne. Hun holdt salon (se salonkultur) og havde litterære venner, først og fremmest Mme de La Fayette og La Rochefoucauld, men selv skrev hun indtil 1671 kun i det omfang, god tone krævede det. Det år flyttede hendes datter Mme de Grignan med sin mand til Provence, og mor og datter begyndte en brevveksling, der skulle bygge bro over adskillelsen. Selvom nogle af brevene fra Paris blev læst højt hos datteren eller cirkulerede i afskrift, havde korrespondancen en privat karakter, der gav de skrivende fuld frihed til at udvikle en personlig stil. Mme de Grignans breve er ikke bevaret, så læseren må tænke sig til den ene stemme. Til gengæld står Mme de Sévignés tekst med en kontinuitet, som litteraturhistorikerne ikke tidligere havde blik for, når de berømmede hendes portrætter og hele billede af Ludvig 14.s tid. Hun følger sine personer som en romanforfatter og forstår at lade tiden arbejde for sig, så brevene lidt efter lidt samler sig i læserens bevidsthed. På dansk findes Breve i Udvalg, 1-3 (1945).