Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jean de La Fontaine

Oprindelig forfatter JPed Seneste forfatter Redaktionen

Jean de La Fontaine. Tegningen af Ulven, der blev hyrde er af Paul Gustave Doré, stukket af A. Bertrand, fra udgaven af Fables de la Fontaine, Paris 1868.

Jean de La Fontaine. Tegningen af Ulven, der blev hyrde er af Paul Gustave Doré, stukket af A. Bertrand, fra udgaven af Fables de la Fontaine, Paris 1868.

Jean de La Fontaine, 1621-1695, fransk forfatter, den mest læste klassiske digter i Frankrig, idet generationer af skolebørn har lært hans fabler udenad. Hans position i skolesystemet skyldes dog næppe fablernes litterære raffinement, snarere at de i nogen udstrækning er tilvirkede for børn og udstyret med moraliserende pointer, fablens afrundende "morale".

La Fontaine kom sent til litteraturen. Først da han var nær 40 år, opdagedes hans anlæg for at skrive underholdende og belærende kortere tekster, og skiftende mæcener understøttede ham siden, så han kunne udfolde sit litterære talent.

Fablerne udkom i årene fra 1668 til 1693. Den første samling Fables choisies mises en vers (Udvalgte fabler sat i vers) var beregnet til belæring og opdragelse af den unge tronfølger. Det drejer sig i reglen om solidt moraliserende dyrefabler fra den antikke tradition, som La Fontaine har skåret til og versificeret. Alligevel slår digterens geni for sprogets rytmiske spil og for den ironiske distance igennem allerede her.

Annonce

I de senere samlinger findes i stigende grad eksempler på social satire, præcis karaktertegning og individualisering gennem markante replikker. Samtidig understreges som et nyt element La Fontaines interesse for filosofiske og naturvidenskabelige problemer: Den konservative klassicist er samtidig åben over for nyere strømninger i åndslivet.

De tidligste forbilleder for La Fontaines fabeldigtning var Æsop og Faedrus; men også samtidens emblemdigtning over fyndord og illustrationer hertil spiller en rolle. I de senere fabelsamlinger blev grundlaget udvidet til også at omfatte orientalske forlæg.

Skønt det oplagt er fablerne, der har bevaret La Fontaines internationale ry, omfatter forfatterskabet også andre sider. Dels frivolt-lystige Contes (Fortællinger, 1665-74) med mindelser fra bl.a. Rabelais, dels en række tekster både i prosa og på vers, der viser såvel digterens naturfølelse som hans indlevelse i de klassiske myter, Adonis (1658), Les Amours de Psyché et de Cupidon (1669, Amor og Psyke).

På trods af de stærkt varierede fablers rigdom på resigneret menneskekundskab blev La Fontaines litterære lod på længere sigt, især uden for Frankrig, en forvisning til barnekammeret, ikke ulig H.C. Andersens. De på én gang belærende og underholdende fabler med appel til alle aldersklasser var imidlertid oplagte oversættelsesemner overalt i Europa. I Danmark blev de første gang oversat i 1821. Siden er talrige nyoversættelser udgivet, bl.a. ved Johannes Møllehave i 1985.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Pedersen: Jean de La Fontaine i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77949