Roman de Fauvel, fransk satirisk og allegorisk roman i to dele (1310 og 1314) af Gervais du Bus, bearbejdet af Chaillou de Pesstain i 1316. Fauvel er hykleriets hest, som alle i samfundet rider på, men romanen er især en kritik af kongens rådgivere. Teksten fra 1316, med 70 miniaturer, er speciel pga. tilføjelse af musikstykker og den folkelige skik med "charivari" (optog med masker, musik og obskøne løjer ved bryllup) samt en uddybet politisk satire.