Kronikørerne, de franske kronikører, De ældste franske krøniker blev betegnet histoire eller roman; ordet chronique anvendes fra 1300-t. Robert de Clari beretter med Histoire de la conquête de Constantinople (ca. 1210) tæt og knapt om sine eventyrlige oplevelser under det fjerde korstog, mens Geoffroi de Villehardouin (ca. 1207) forsvarer, at korsfarerne gik Venedigs ærinde i stedet for at erobre Det Hellige Land. Stram komposition og saglige analyser rækker ud over samtiden (da. udv. To Beretninger om Korsfarernes Erobring af Konstantinopel: Villehardouin og Robert de Clari, 1931). Jean de Joinvilles anekdotiske og varme skildring af vennen Ludvig 9., Histoire de Saint-Louis (da. Ludvig den Helliges Krønike, 1899), blev til efter kongens helgenkåring i 1288. Videst favner Jean Froissart, der i sine Chroniques (1372-1400, da. Froissarts Krønike, 1923-24) udmaler Hundredårskrigen som en række strålende ridderbedrifter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig