Paavo Haavikko

Paavo Haavikko var en finsk forfatter. Han fik afgørende betydning for den finske modernisme med digtsamlinger som Vejene til afstand (1951), Vindnætter (1953), Fosterjord (1955) og Vinterpaladset (1959), der i tonefald spænder fra det lyrisk romantiske til det brutalt ironiske. Han bidrog til finsk prosamodernismes objektive stil med romanerne Private anliggender (1960), der skildrer en kold forretningsverden under borgerkrigen i 1918, og En anden himmel og jord (1961) om et melodramatisk parforhold. Novellesamlingen Glasset på bordet i 'Batavernes troskabsed' (1964) fornyer fortælleteknisk og tematisk den finske novelle.

Illusionsløshed, skepticisme og relativisme kendetegner Haavikkos store litterære produktion af digtsamlinger, skuespil, hørespil, romaner, aforismer, librettoer, noveller, pamfletter og polemiske skrifter. Tilbagevendende temaer er stats- og pengemagtens tyranni, totalitarisme og stormagtsforhold. Paradokser og antiteser er stadigt nærværende i Haavikkos både konkrete, visuelle og metafysiske sprog. "Eftersom verden har mistet forstanden, må man spille gal over for den", lyder mottoet til En opportunists eftermiddag (1988).

I sine historiske værker, som indbefatter både sagprosa og fiktion, fx Den evige freds tid (1981) og Mørke (1984), har Haavikko polemisk kommenteret verdenssituationen foruden Finlands nutidshistorie. En stor del af forfatterskabet er oversat til svensk samt til andre sprog.