Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tito Colliander

Oprindelig forfatter ONuu Seneste forfatter Redaktionen

Tito Colliander, 1904-1989, finlandssvensk forfatter og billedkunstner, født i Skt. Petersborg, bosat i Finland siden Den Russiske Revolution. Collianders romaner bevæger sig ofte i det geografiske og åndelige grænseområde mellem finsk og russisk, og hele hans litterære produktion er præget af indtryk fra det gamle Rusland. Inspireret af Dostojevskij skildrer han menneskets bestandige kamp mod sorg, angst, sygdom og alderdom og belyser således forholdet mellem lidelse og forsoning. Colliander konverterede til den græsk-ortodokse tro og blev en betydningsfuld fortolker heraf, blandt andet med gennembrudsromanen Korståget (1937). Hans erindringskunst, udgivet i syv bind 1964-73, er højt berømmet i Finland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Olli Nuutinen: Tito Colliander i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=58096