Fredrik Cygnæus, 1807-1881, finlandssvensk forfatter, professor i æstetik og moderne litteratur, sin tids største kritikerpersonlighed i Finland. Som en af de ledende skikkelser i nationalitetsbevægelsen arbejdede han målbevidst for at fremme den finsksprogede kultur. Cygnæus var kendt som en inspirerende taler og var velbevandret i tidens europæiske kulturliv. Han var den første, som indgående analyserede Johan Ludvig Runebergs og Aleksis Kivis værker.