Faktaboks

Edith Södergran
Edith Irene Södergran
Født
4. april 1892, Sankt Petersborg, Rusland
Død
24. juni 1923, Raivola, Finland (nu Rosjtjino, Rusland)
Edith Södergran i 1920.
Af /Svenska litteratursällskapet i Finland.

Edith Södergran var en finlandssvensk lyriker og en fremtrædende repræsentant for nordisk modernisme. Hun var født af finlandssvenske forældre i Sankt Petersborg, hvor hun gik i tysk skole og skrev digte på tysk, svensk, russisk og fransk. Faderen var ingeniør, men døde tidligt af tuberkulose. Hun fik stillet samme diagnose og tilbragte årene 1911-1914 på sanatorier i dels Finland, dels Davos i Schweiz samt på rejse i Italien, hvilket bragte hende i kontakt med europæisk avantgarde.

Efter at Den Russiske Revolution i 1917 og Den Finske Borgerkrig i 1918 havde berøvet hende familieformuen, levede hun armodigt med sin mor i deres herskabelige sommerhus i Raivola på den finske side af Det Karelske Næs.

Sygdom, fattigdom og krig, som hun oplevede ved selvsyn, var baggrunden for hendes fem banebrydende digtsamlinger. Inspireret af tysk ekspressionisme og russisk futurisme satte Edith Södergran Nietzsches forestillinger om det suveræne menneske, der skaber sin egen eksistens hinsides kulturens moralnormer, op imod det sociale kaos.

Hun sprængte den bundne metriske form og bearbejdede sit romantiske og symbolistiske ordforråd med negationer og paradokser for at udtrykke dobbeltheden af ekstatisk livsfølelse og tilintetgørende dødsbevidsthed.

Kvinderollen blev forkastet: "Jag är ingen kvinna. Jag är ett neutrum", hedder det i digtet "Vierge moderne" (Moderne jomfru) fra Dikter (1916). I indledningen til Septemberlyran (1918), hvor det kvindelige jeg ofte bevæger sig som en gudeskikkelse mellem himmellegemerne, skrev Edith Södergran: "Min selvsikkerhed beror på, at jeg har opdaget mine dimensioner. Det er ikke min sag at gøre mig mindre, end jeg er".

Dette overmod blev mødt af en nedgørende kritik, men Edith Södergran fik støtte fra forfatteren Hagar Olsson, der sammen med digteren Elmer Diktonius udgav avantgardetidsskriftet Ultra (1922).

Digtsuiten "Fantastique" fra Rosenaltaret (1919) handler om den søsterkærlighed, Edith Södergran nærede til Hagar Olsson, som i 1955 udgav venindens breve i Ediths brev. I Framtidens skugga (1920), den posthumt udkomne Landet som icke är (1925) og aforismesamlingen Brokiga iakttagelser (1919) vendte Edith Södergran sig påvirket af Rudolf Steiner mod kristendom og forløsningshåb. Hendes Samlede digte udkom på dansk i 1979.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig