Faktaboks

Alma Söderhjelm
Født
10. maj 1870, Vyborg, Rusland
Død
16. marts 1949, Saltsjöbaden, Sverige
Alma Söderhjelm
Af /Stockholms stadsmuseum.
Licens: CC BY 4.0

Alma Söderhjelm var en finlandssvensk forfatter. Som den første kvinde i Finland tog hun doktorgrad (i historie) med en afhandling om pressen under Den Franske Revolution. 1906 blev hun den første kvindelige docent ved Helsinki Universitet. 1927-38 var hun professor i Åbo.

Hun har udgivet sine erindringer i fem bind (1929-38) foruden noveller og romaner, bl.a. Kärlekens väninna (1922), der vakte skandale pga. dens skildring af homoseksualitet. I Sverige, hvor hun boede mange år, var hun kendt for sine causerier og som en åbenhjertig mediepersonlighed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig