Hans Andreas Djurhuus, 1883-1951, færøsk børnebogsforfatter. Han var lærer, levede i Tórshavn og var bror til J.H.O. Djurhuus. Hans hovedværk er børnesangene Barnarímur (1915, Børnerim). Han skrev i alle genrer, udgav flere digtsamlinger, dramaer, noveller og en roman. Djurhuus er en betydningsfuld og folkekær forfatter.