• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hanus Kamban

Oprindelige forfattere JIog TuS Seneste forfatter Redaktionen

Hanus Kamban, tidl. Hanus Andreassen, f. 1942, færøsk forfatter. I noveller og essays skriver han kritisk om følgerne af den bratte modernisering på Færøerne efter 2. Verdenskrig. Forfatterskabet er præget af de radikale bevægelser i 1960'erne og 1970'erne. Også færøsk mundtlig tradition og en digter som Heðin Brú har betydning; desuden engelsksproget litteratur, jf. titlen på noveller i dansk oversættelse: Med Edgar Allan Poe i Solhavn (1984). I 1990'erne har han udgivet noveller, skuespil og essays, men især markeret sig med en biografi i tre bind over digteren J.H.O. Djurhuus (1995-97, da. 2001). Den danske udgave er udgivet med hans nuværende efternavn, som han erstattede Andreassen med i slutningen af 1990'erne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jógvan Isaksen, Turid Sigurdardottir: Hanus Kamban i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103455