Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Færøerne - litteratur

Oprindelig forfatter ES-N Seneste forfatter Redaktionen

Litterær udvikling på Færøerne viser to klart adskilte faser, den ene mundtlig og lang, den anden skriftlig og kort. Bruddet skete, da øerne omkring år 1900 sprang fra det feudale bonde- og fiskersamfund til et kapitalistisk industrisamfund, hvor hovedparten af befolkningen er knyttet til fiskerierhvervet.

En kultur præget af få og langsomme sociale forandringer og med et tiltagende præg af dansk sprog veg for en dynamisk modernitet båret frem af en national kulturel bevægelse, der genskabte og rendyrkede færøsk som litteratursprog.

Indtil anden halvdel af 1800-t. bestod litteraturen af mundtlige genrer kendt fra hele Norden siden middelalderen, dvs. eventyr, sagn, ordsprog og fortællende kvad. Af særlig betydning var folkevisen, som man sang under kædedansen. Hovedværket er her visekredsen Sjúrðar kvæði, om Sigurd Fafnersbane. En del af de ældre viser, hvis alder er ukendt, blev i slutningen af 1700-t. optegnet af J.Chr. Svabo, der også lavede en færøsk ordbog og udgav den første beskrivelse af Færøerne.

Annonce

En opblomstring af kvaddigtningen skete med Poul Poulsen Nolsøe, især kendt for sin satire, og J.Chr. Djurhuus; men traditionen lever endnu, bl.a. i form af nidviser, såkaldte tættir, over navngivne samtidige og lokale færøske forhold.

Begyndelsen til skreven færøsk litteratur falder sammen med dannelsen af en egentlig færøsk nationalbevægelse i 1870'ernes studentermiljø dels i København, dels på Færøerne. En hovedrolle, både politisk og litterært, spillede digteren Jóannes Patursson, kongsbonde i Kirkjubøur.

Først i 1909 skabes en færøsk roman, nemlig Babelstornið, skrevet af højskolemanden Rasmus Rasmussen under pseudonymet Regin í Líð. Den første bog med lyrik beregnet på læsning, ikke på sang, er Yrkingar (1914, Digte) af J.H.O. Djurhuus. Broderen H.A. Djurhuus blev dog langt mere kendt — for remser, rim og børnesange. Til samme slægtled hører Rikard Long, der især fik betydning som mangeårig redaktør af det litterære tidsskrift Varðin.

En veritabel blomstring oplevede litteraturen både på færøsk og på dansk med generationen fra århundredskiftet: romanforfatteren og lyrikeren William Heinesen, hans fætter og ven Jørgen-Frantz Jacobsen, berømt for romanen Barbara (to gange filmatiseret hhv. 1939 og 1996), filologen og lyrikeren Christian Matras, den grumt satiriske digter Poul F. Joensen (Pól F., 1898-1970) samt de socialtsindede prosaister Heðin Brú og Martin Joensen.

Disse seks navne har hver en andel i skabelsen af moderne færøsk litteratur. Fra dem er der et langt spring frem til lyrikerne Karsten Hoydal og Regin Dahl og til den højproduktive romanforfatter, Jens Pauli Heinesen med humanistiske temaer i ret traditionelle former.

Kontinentale mærkesedler som realisme og modernisme er utilstrækkelige til at beskrive færøsk litteratur, som den skrives i dag. Tiden efter 1970 tegnes af grænsesprængere som Magnus Dam Jacobsen og Steinbjørn B. Jacobsen, den ene litterær desperado, den anden folkeoplysningsmand, virksom i mange genrer.

En færøsk kvindelitteratur fremstod med Guðrið Helmsdal (f. 1941) og med Oddvør Johansen (f. 1941), hvis debutroman Lívsins sumar (1982, Livets sommer) blev populær. Til samme generation hører en novellist og essayist som Hanus Andreassen, men også Gunnar Hoydal, Tórshavns stadsarkitekt, med noveller, digte og en roman.

Jóanes Nielsen er kendt for karsk hverdagspoesi og realistisk prosa. Hans modpol er den filosofisk stemte lyriker Rói Patursson, der 1986 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for Líkasum (Ligesom), en samling, hvori færøsk litteratur indlader sig med modernismen.

Denne udvikling fuldbyrdes hos lyrikeren og romanforfatteren Carl Jóhan Jensen, den vildest eksperimenterende færøske digter i dag, voldsom i sin kritik af formens traditionalisme og indholdets forudsigelighed i den færøske digtning.

Læs mere om Færøerne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Skyum-Nielsen: Færøerne - litteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81305