Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gralmyten

Oprindelig forfatter Kjaer Seneste forfatter Redaktionen

Den perfekte ridder Galahad når efter lang tids søgen frem til Gralen, den skål, som Jesu blod blev opsamlet i. I løbet af 1800-t. blev middelalderen mere og mere fremstillet som en heroisk og dybt religiøs tidsalder, og Gralmyten blev tolket som middelalderens søgen efter sandheden. Den britiske kunstnergruppe Prærafaelitterne søgte tilbage til middelalderens motivverden, og malemåden var præget af klare farver, enkelhed og stor omhu for detaljerne. Udsnit af gobelin udført efter forlæg af Edward Burne-Jones, 1895-96; Birmingham, City Museum and Art Gallery.

Den perfekte ridder Galahad når efter lang tids søgen frem til Gralen, den skål, som Jesu blod blev opsamlet i. I løbet af 1800-t. blev middelalderen mere og mere fremstillet som en heroisk og dybt religiøs tidsalder, og Gralmyten blev tolket som middelalderens søgen efter sandheden. Den britiske kunstnergruppe Prærafaelitterne søgte tilbage til middelalderens motivverden, og malemåden var præget af klare farver, enkelhed og stor omhu for detaljerne. Udsnit af gobelin udført efter forlæg af Edward Burne-Jones, 1895-96; Birmingham, City Museum and Art Gallery.

gralmyten, litterær myte, som sammen med fortællingen om Tristan og Isolde er de mest udbredte i europæisk middelalder.

Udgangspunktet for den enorme digtning om søgningen efter den hellige gral er Le Conte du Graal (ca. 1185) af Chrétien de Troyes, hvor gralen, et prægtigt fiskefad, indgår i en mystisk-rituel procession, som ridderen Perceval overværer på fiskerkongens slot.

I senere romaner er gralen den skål, som Jesu blod blev opsamlet i ved korset, et hostiekar, en nadverkalk eller en magisk ædelsten som hos Wolfram von Eschenbach Parzival ca. 1210.

Annonce

Ordet gral kommer via fransk vistnok fra middelalderlatin gradale 'fad'.

Forskningen har påvist inspiration fra keltisk frugtbarhedskult (overflødighedshornet), som dog allerede hos Chrétien har fået en kristen prægning. Denne findes udviklet og tydeliggjort af Robert de Boron (inden 1215) og i den vældige litteratur som fulgte, bl.a. i den såkaldte Lancelot-Graal (ca. 1215-35).

Graldigtningen er en syntese af fortællingerne om kong Arthur og hans verden med vægten lagt på kristent ridderskab og søgen efter åndelige værdier.

Moderne fortolkere har sidestillet gralmyten både med Bibelen og flere indoeuropæiske religioner. Gralromanerne blev læst endnu i 1500-t. I nyere tid har de inspireret komponisten Richard Wagner og mange forfattere.

Se også Arthurdigtning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jonna Kjær: gralmyten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85319