The Canterbury Tales (dansk Canterburyfortællingerne, prosaoversættelse 1951, versoversættelse 1958) er titlen på den engelske digter Geoffrey Chaucers kendteste værk (ca. 1387-1400), hvori 30 pilgrimme på deres rejse udveksler historier, der spænder fra erotisk komedie til religiøs belæring.
Rammen for fortællingerne er en pilgrimsfærd fra London til Thomas Beckets helgengrav i Canterbury. Der er 24 fortællinger fra alle tidens genrer (fx romance, fabliau, helgenlegende, burleske og prædiken). Fortælleren beskriver i den berømte prolog og i sammenkædende tekstled sine medpilgrimme med en velvilje, der problematiseres gennem sideblikke til tidens sociale og religiøse normer.
Geoffrey Chaucer tilpasser forsøgsvis fortællingen til fortælleren, en teknik, der kulminerer i selvafslørende monologer af den livsduelige Kone fra Bath og den depraverede Afladskræmmer. Værkets skeptisk-tolerante idéverden og litterære frodighed giver et nuanceret billede af et senmiddelalderligt samfund i hastig social og kulturel forvandling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.