• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Romeo og Julie

Oprindelige forfattere EAsc og LOSau Seneste forfatter Redaktionen

Romeo og Julie. Julies hus i Verona, Italien, besøges hvert år af mange tusinde turister, som skriver deres eget og kærestens navn på muren.

Romeo og Julie. Julies hus i Verona, Italien, besøges hvert år af mange tusinde turister, som skriver deres eget og kærestens navn på muren.

Romeo og Julie, skuespil af Shakespeare, med Arthur Brookes "The Tragical History of Romeus and Juliet" fra 1562 som nærmeste kilde og formentlig opført første gang ca. 1595. Historien om to unge elskende, hvis lykke hindres af deres familiers indbyrdes fjendskab, og hvis planer om at undslippe familierne ender tragisk, er litteraturens vel nok berømteste kærlighedsdrama.

Ballet

Romeo og Julie er et af de hyppigst anvendte ballettemaer; de stærke følelsesspændinger egner sig godt til dans. 1811 skabte Vincenzo Galeotti en version på Det Kgl. Teater med musik af Claus Schall.

Den mest anvendte musik er Sergej Prokofjevs partitur, som første gang blev brugt i Brno i Tjekkoslovakiet i 1938 og blev en milepæl i ballethistorien i 1940 med Galina Ulanova som Julie hos Kirovballetten i Leningrad. Prokofjevs musik benyttede Frederick Ashton også, da han i 1955 med originalkoreografi skabte Romeo og Julie på Det Kgl. Teater; her blev den i 1974 afløst af John Neumeiers opsætning til samme musik med Jürgen Roses scenografi, og 1996 blev Ashtons version genopsat af Peter Schaufuss.

Annonce

Musicalen West Side Story (1957) med musik af Leonard Bernstein er skrevet over samme tema.

I musikken
Vokalværker
Georg Benda Romeo und Julie, 1776 (syngespil)
Niccoló Antonio Zingarelli Giulietta e Romeo, 1796 (opera)
Niccola Vaccai (1790-1848) Giulietta e Romeo, 1825 (opera)
Vincenzo Bellini I Capuleti e i Montecchi, 1830 (opera seria)
Hector Berlioz Roméo et Juliette, 1847 (dramatisk symfoni)
Charles Gounod Roméo et Juliette, 1867 (opera)
Peter I. Tjajkovskij Romeo og Julie, 1893 (duet, ufuldendt)
Riccardo Zandonai Giulietta e Romeo, 1922 (opera)
Heinrich Sutermeister Romeo und Julia, 1940 (opera)
Instrumentalværker
Claus Schall Romeo og Giulietta, 1811 (ballet)
Peter I. Tjajkovskij Romeo og Julie, 1869-80 (fantasiouverture)
Constant Lambert (1905-51) Romeo and Juliet, 1926 (ballet)
Sergej Prokofjev Romeo og Julie, 1938 (ballet)

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Aschengreen, Lars Ole Sauerberg: Romeo og Julie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152408

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Romeo og JulieMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik