Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

En følsom Rejse

Oprindelig forfatter TBro Seneste forfatter Redaktionen

En følsom Rejse, En følsom Rejse gennem Frankrig og Italien, (eng. A Sentimental Journey through France and Italy, 1768, da. 1775, 1942), roman af Laurence Sterne.

Under navnet Yorick skildrer forfatteren gennem pikante, ironisk-følsomme oplevelser, som "lader hjertet tage del i alt, hvad der interesserer ham", en rejse fra Calais via Rouen og Paris til Lyon, hvor bogen virkningsfuldt afbrydes midt i et erotisk sceneri.

Den fik forbilledlig betydning for Johannes Ewald med Levnet og Meninger (skrevet 1774-78) og Jens Baggesen med Labyrinten (1792-93) og var derved med til at etablere en genre i dansk litteratur.

Annonce

Sådanne litterære, "følsomme rejser" genfindes hos bl.a. H.C. Andersen, Sophus Claussen, Johannes V. Jensen og Tom Kristensen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Brostrøm: En følsom Rejse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81420