Faktaboks

William Langland
Født
1332
Død
1400
Levetid - kommentar
Præcise fødsels- og dødsdatoer kendes ikke

William Langland var en engelsk digter og præst. Vi ved ikke meget om hans liv, men han kom sandsynligvis fra fattige kår. Langland viede sit liv til at skrive ét vældigt allegorisk digt, Piers Plowman. Det blev populært, endnu mens han levede, og tre versioner, hver bevaret i adskillige manuskripter, repræsenterer stadier i Langlands revision. Piers Plowman fortæller om det kristne menneskes søgen efter "det gode", "det bedre" og "det bedste" liv; idealer, der ændrer sig i takt med fortællerens skiftende erkendelse.

Trods sin ortodokst kristne holdning inspirerede digtet med sin vrede over adel og kirkes magtmisbrug såvel en utilfreds bondestand som lollarderne, en præprotestantisk bevægelse. Blandt senere forfattere, der er inspireret af Langlands fornemme værk, skal fremhæves John Bunyan, hvis meget sammenlignelige hovedværk The Pilgrim's Progress (1678) dog ikke lever helt op til den middelalderlige mesters litterære kraftpræstation.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig