Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Beowulf

Oprindelig forfatter AHaar Seneste forfatter Redaktionen

Beowulf. Det oldengelske heltekvad med dets fællesnordiske (eller fællesnordvesteuropæiske) mytologi har optaget danskere siden Grundtvig. Tegningen af Niels Skovgaard fra 1914 viser Beowulf i kamp med uhyret Grendel.

Beowulf. Det oldengelske heltekvad med dets fællesnordiske (eller fællesnordvesteuropæiske) mytologi har optaget danskere siden Grundtvig. Tegningen af Niels Skovgaard fra 1914 viser Beowulf i kamp med uhyret Grendel.

Beowulf, (da. Bjovulf), oldengelsk heltedigt i 3182 stavrimede linjer om den nordiske kriger Beowulf og hans kamp mod uhyret Grendel, Grendels mor og dragen.

Der hersker uenighed om dateringen af digtet, hvis handling udspilles omkring 500; meget peger dog på begyndelsen af 700-t. Oprindelig et mundtligt digt.

Islændingen, geheimearkivar Grímur Jónsson Thorkelin fandt håndskriftet, der stammer fra omkring år 1000, i England og udgav en mangelfuld, parallel oldengelsk-latinsk tekst i København i 1815.

Digtet åbner med en beskrivelse af de ældste tider, da Skjold og hans efterkommere var konger. Handlingen får fart, da Grendel hærger kong Roars prægtige hal, et symbol på harmoni med dronningen som "fredsvæverske".

Skjalden synger, uhyret er nær. Rygtet om ødelæggelsen når til gøternes land (sandsynligvis et sted i Sverige), og den unge kriger Beowulf sejler af sted til danernes land for at møde uhyret. Under det festlige modtagelsesgilde kommer Grendel igen, men det lykkes Beowulf at såre uhyret dødeligt.

Annonce

Da Grendels mor natten efter dræber en af Roars mænd, tager Beowulf kampen op med hende i søen, hvor hun bor. I en grotte dybt nede finder kampen sted, og igen sejrer Beowulf. Der festes på ny. Et tidsspring i digtet fører frem til den ældre Beowulf, som nu er konge i sit eget land.

Atter engang nærmer et uhyre, en drage, sig menneskenes hal, og atter må Beowulf i kamp. Med tre angreb tordner dragen frem, og selvom Beowulf dræber dragen, har han selv fået banesår. Menneske og uhyre ligger til slut side om side i dette digt om menneskets stadige kamp mod meningsløsheden. I konfrontationen bliver mennesket til, men kampen skal vindes fra det onde, vindes igen og igen.

N.F.S. Grundtvig oversatte Beowulf i 1820, og også i nyere oversættelser har digtet spillet en central rolle i den danske folkehøjskoletradition (bl.a. oversat ved A. Haarder, Sangen om Bjovulf, 1984).

Beowulf, som tåler sammenligning med antikkens episke digte, er det længste af sin art i Norden og England; fremsigelsen tager fire timer. Sammen med de islandske sagaer er Beowulf en væsentlig nøgle til forståelsen af tidlig angelsaksisk og nordisk kultur.

Beowulf har med sin voldsomme handling og dramatik været forlæg for forskellige tegneserier, computerspil og film, fx Robert Zemeckis' Beowulf (2007).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Andreas Haarder: Beowulf i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45887