Faktaboks

Sophie Kinsella
Født
1970

Sophie Kinsella, pseudonym for Madelaine Wickham, f. 1970, britisk forfatter, der startede som finansjournalist. Med sine humoristiske historier om yngre kvinders karrieremæssige og erotiske forviklinger i det moderne samfund var hun med sin debutbog, The Tennis Party (1995, udgivet under eget navn), med til at konsolidere chick lit som succesrigt underholdningformat. Titler som Swimming Pool Sunday (1997), Gatecrasher (1998), The Wedding Girl (1999), Cocktalis for Three (2000) og Sleeping Arrangements (2001) taler deres eget tydelige sprog om emnekredse.

Under pseudonymet Sophie Kinsella skrev hun The Secret Dreamworld of a Shopaholic (2000, da. En shopaholics hemmelige drømmeverden, 2001), den første af en række bestsellerbøger om en single-kvinde, der udlever sine frustrationer over privatliv og job med kompensation som storforbruger af butikkernes tilbud. Det forsonenede træk ved disse kønsvinklede storby-sædeskildringer er en veludviklet ironisk selvkritik hos hovedpersonerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig