Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Robert Fisk

Oprindelig forfatter LOSau Seneste forfatter Redaktionen

Robert Fisk, f. 1946, britisk journalist og forfatter. Fisk er en af sin generations mest ansete, men også kontroversielle, udenrigskorrespondenter. Han begyndte sin journalistiske løbebane med dækningen af urolighederne i Nordirland i begyndelsen af 1970'erne og dernæst af konsekvenserne af Nellikerevolutionen i Portugal. Fra 1976 har han haft base i Beirut, hvorfra han, først for The Times og siden 1989 for The Independent, har dækket Mellemøsten, både den iranske revolution, krigen mellem Iran og Irak, Golfkrigen i 1991 og siden 2003 Irakkrigen, samt løbende den israelsk-palæstinensiske konflikt og kriserne på Balkan og i Nordafrika. Fisks ofte kritiske holdning til Vestens reaktioner på forhold i Mellemøsten har givet ham et kontaktnet i kredse, der for andre har været lukkede; således har han bl.a. interviewet Osama bin Laden tre gange op gennem 1990’erne. Med afsæt i sit journalistiske arbejde har han skrevet flere bøger, deriblandt The Great War for Civilisation - The Conquest of the Middle East (2005).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Ole Sauerberg: Robert Fisk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76414