Philip Larkin var en britisk forfatter. Larkin var uddannet og virkede sit liv igennem som bibliotekar. Han havde udgivet digtsamlingen The North Ship (1945) og de to romaner Jill (1946) og A Girl in Winter (1947), før han med digtene samlet i The Less Deceived i 1955 ramte en central nerve i den britiske offentlighed. Larkins fine lyriske fornemmelse og hans beherskelse af den verbale underdrivelse og bittert-ironiske tone i en tradition inspireret af Thomas Hardy gjorde ham til digterisk talsmand for den menige brite i en virkelighed præget af desillusion og behov for nøgternhed. Hans ry som vranten-satirisk, uprætentiøs og underfundig hverdagsiagttager befæstedes i de følgende samlinger, The Whitsun Weddings (1964) og High Windows (1974). Både i digtene, i de essays, der er samlet i Required Writing (1983), og i det udvalg af poesi, han redigerede i The Oxford Book of Twentieth-Century English Verse (1973), viser Larkin — den publicity-skyende "eremit fra Hull" — sig som en drillende, modsætningsfyldt og tøvende forsvarer af en antimodernistisk og borgerlig kulturtradition.