Faktaboks

Peter Shaffer
Født
1926
Død
2016

Peter Shaffer var en britisk dramatiker. Shaffers debutstykke var det prisbelønnede Five Finger Exercise (1958, på dansk Etude i mol, 1959), men hans største kunstneriske succes er nok The Royal Hunt of the Sun (1964, dansk opførelse På jagt efter solen, 1967), der handler om den spanske conquistador Francisco Pizarros erobring af Peru, og som i sit formsprog forener episk og psykologisk teater.

Equus (1973, dansk Hesteguden, 1974, filmatiseret i 1977) udforsker galskabens dionysiske væsen gennem en psykiaters samtaler med en tilsyneladende sindssyg dreng, der har stukket øjnene ud på seks heste.

Amadeus (1979, dansk 1982, filmatiseret i 1984) skildrer forholdet mellem Mozart og Salieri. Begge psykologiske dramaer fik succes både på teater og film.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig