John Mortimer, 1923-2009, britisk dramatiker, prosaforfatter og jurist. Han høstede bred anerkendelse for sit skuespil A Voyage Round My Father (1970) og den romanbaserede tv-serie Paradise Postponed (1986, da. Paradis i morgen, 1987). Mortimer har foretaget talentfulde og succesrige tv-bearbejdelser af Robert Graves' I, Claudius (1972) og Evelyn Waughs Brideshead Revisited (1981). Sin erfaring som liberal procesadvokat — han virkede som barrister fra 1948 og udnævntes til Queen's Counsel i 1966 — har han anvendt i en række humoristiske historier om den kontroversielle advokat Rumpole.