• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joanne Harris

Oprindelig forfatter LOSau Seneste forfatter Redaktionen

Joanne Harris, f. 1964, britisk forfatter. Harris fik sit gennembrud med romanen Chocolat (1999, da. Chokolade, 1999), der handler om en kvindes forførelse af en lille fransk landsby med sine udsøgte chokolader, en forførelse der får sin parallel i den elegant gennemførte smagssensuelle forførelse af læseren. Romanen, der i 2001 blev filmatiseret af Lasse Hallström, fulgtes op af Blackberry Wine (2000, da. Brombærvin, 2000) og Five Quarters Of The Orange (2001, da. Appelsinernes fem kvarte, 2002), der også fortæller deres historier under stadig stimulering af smagssansen.

En mere traditionel tilgang til gastronomi tilbydes i hendes kogebøger The French Kitchen (2002) og The French Market (2005). Også novellesamlingen Jigs and Reels (2004, da. De røde sko, 2005) fokuserer på forløsende fristelser. Harris' sans for den skæve vinkel og forførende fortællere genfindes i Holy Fools (2003, da. Hellige tåber, 2003), Coastliners (2002, da. Strandtyven, 2002) og Gentlemen and Players (2005), der har henholdsvis et fransk 1600-tals-kloster og en moderne britisk kostskole som handlingsrum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Ole Sauerberg: Joanne Harris i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89141



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Joanne Harris Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik